Er det helt skellig?

Så ved jeg, hvad jeg skal!

Kære læser!

Sommer! Sommer og sol kombineret med kuling, så solen næsten må gå i læ! Min gamle parasol holder skansen efter bedste evne lidt endnu!

Forberedelserne til OL i London sker skam også her på matriklen. Alt skal klargøres til de mange timers TV på diverse kanaler.

Håber, at DR og TV2 lever op til forventningerne, så jeg ikke skal over på svensk eller tysk TV! Kvaliteten af speakere svinger desværre meget fra pjatsnak til idrætsfaglig snak, der er værd at høre på.

Medkommentatorerne har udviklet sig mere og mere i retning af “pauseklovne”, der skal tage over, når hovedspeakeren skal trække vejret.

Det var ikke meningen, da de blev “født” i 80´erne. De skulle agere fagligt siddende opslagsleksikon for journalisten i nødstilfælde, hvor han/hun(sjældent!) ikke selv vidste bedre.

Nogle af medkommentatorer har udviklet sig til charlataner, der konstant skal føre sig frem på skærmen! Ingen nævnt, men heller ingen glemt!

EFB vinder i aften i Århus. Ingen regner med det! DERFOR! 1-2 til EFB!

Mon eftermiddagskaffen blæses ud af munden på mig på terrassen? Må prøve at holde på den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *