Kære læser!
Lille Danmark hvad nu?
Tænk, vi har betalt 60 skattemillioner til fremstilling af en liste/800 siders bog over krigsforbrydere og deres ugerninger i Afghanistan, og så må den ikke offentliggøres!
Konsekvenser for nogen bag ideen? Nej! Hvordan kan du dog tro det? Igen en rystende erfaring vedr. DK´s involvering i “NATO-krigsspillet” med de store nationer, der sikkert undrer sig over den danske naivitet, når vi sætter vores soldaters liv på spil dag ud – dag ind på mere eller mindre uvis tid.
Ved godt, at der er sat en slutdato for hjemtrækningen. Holder den?
På den hjemlige “pædagogiske krigsskueplads” slår pædagoger og lærere nye rekorder i fravær fra arbejdspladsen. “Sygdom er hver mands herre!” – Den sætning bliver på det skammeligste gradbøjet grundet dårlig ledelse og stress på de offentlige arbejdspladser. Hvem tør gribe ind? Ikke ministeren. Det koster for mange stemmer at turde nærme sig sandheden. Resultat: Politisk korrekte udtalelser og “undersøgelse af problemet” – “sporadiske lederfyringer” – “sammenlægning og/eller nedlæggelse af daginstitutioner eller skoler”. Ingen direkte “Hard Talk!”
Forældrene står undrende og ser på. Hvor er deres organisationer og deres udmeldinger, der ikke bare drejer sig om højere lønninger?
Nu cykler vi til Hjerting Strand og spiser is, medens vi fortrænger ovenstående på en dejlig sommerdag med OL “truende” i baggrunden som den store tidsrøver på vej!
Vi ses på Strandvejen!
