Kære læser!
Hurra! Det ser ud til, at jeg igen skal være morfar. Denne gang til en dreng, der har valgt at komme til verden i juni måned. Måske rammer han min fødselsdag den 18. juni? Kunne da være sjovt!
Huset fik fint besøg af en dinosauerlignende kran i morges klokken 06.30. Alle tagstenene blev hejst rundt til strategiske steder på huset, hvor de så blev placeret ud i små grupper.
Tagrenderne bliver også sat op fra morgenstunden. Heldigvis tagrender, der kan tage regnen og klimaændringen, siden huset blev bygget for 42 år siden. Det kunne den gamle tagrende ikke klare mere. Den løb over flere steder, selv om den var renset!
I eftermiddag er det forreste af huset belagt med det nye tag. Glæder mig til at se det færdige resultat.
Ellers er der møde i Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle i kombination med et senere møde på Britannia i Esbjerg – (Konservativ generalforsamling 2012)
Vejret er helt enestående for årstiden. Jeg kunne fristes til at tale om tidligt forår?
Følg bare tagbyggeriet videre på “Weblog” til venstre på siden.
Videre med den dejlige kaffe hos Fiat Grindsted, hvor jeg har pit stop, medens bilen kontrolleres jf. kørte kilometer.
Vi ses nok i Esbjerg-Grindsted eller Vejle i løbet af dagen!