Kære læser!
Weekenden efter fire dages censorkoncentration kommer som sendt fra oven.
Som tillægsgevinst kommer de to børnebørn på besøg næsten en hel dag, så legegenet bliver luftet med en udflugt tilbage til barndommens (glemte?) land, hvor fantasien skabte kreativiteten, som har flugt mig/os hele livet. Skønt!
Legos betydning er enorm. Hvad lavede forældre/bedsteforældre sammen, før Lego blev opfundet? Det samme vil børnebørnene sikkert sige om Lego i forhold til computeren, IPhone/Ipad om 30 år? Måske meget før?
Vejret er dejligt køligt efterårsvejr med sol over Esbjerg. Dette benyttes til motion langs strand og kyst, så appetitten er skærpet til aftenens festlignende måltid, før “FORBRYDELSEN III” starter med 1. afsnit klokken 20 på DR1. Jeg så starten på serien i Århus hos DR i sidste uge! Forrygende og skræmmende på én gang!
Den kommende uge indeholder en masse udfordringer, som jeg naturligvis glæder mig til at opleve. Du kan følge dem efterhånden her på hjemmesiden!
Kaffe? – Formiddagskaffe? – Middagskaffe? Kom bare med den!