Kære læser!
Der var stor interesse for at deltage i morgenspinningen i Guldager i morges. Allerede før jul er der mange, der har nytårsfortsætter?
Nå! Lad mig se, hvor mange der dukker op i morgen tidlig?
Julefrokosten med de sønderjyske badmintonhøvdinge i aftes i Rinkenæs var virkelig vellykket på alle områder. Vejret var så, jeg kunne køre. Maden var perfekt (sønderjysk!). Stemningen var i top. Bare ærgerligt, at jeg skulle køre hjem igen klokken 21.30. Der blev ikke drukket alkohol af betydning på nær de personer, der havde kørelejlighed. Lidt træls at skåle i cola! Men så må jeg tage revanche senere? Øh! Hvornår mon?
Jeg skal jo altid køre!
“Pludselig” er der kun få dage til jul. Julekort? Jeg har allerede modtaget flere. Skal jeg sende svar nu, eller skal jeg sende nytårskort? Beslutningsprocessen kører i baghovedet.
Familebesøg i dag og i morgen. To kvinder på over 90 år skal have et julebesøg. Glæder mig til at se dem. Begge har “hjernen” i perfekt stand. Det kniber lidt mere med deres korpus.
Dejligt, at julesneen holder en pause lidt endnu!
Kaffe? Ja tak!