Come back after all…!

Kære læser!

14 dage er der gået med jul, nytår og influenza. Nåede lige lidt censorarbejde i går i Haderslev og et kig ind på det fine nye bibliotek i Ribe i det tidligere seminarium.

Hvem skulle have troet det? Jeg drikker nu kun te – jordbærte fra LIPTON købt på tilbud i Brugsen i Ribe. Kaffe? Hold op! Jeg vil ikke tænke på det!

Hjulene kører overhovedet ikke. Efterveer fra influenzaen kører, og jeg ser med skepsis frem til mine tre spinningtimer i den kommende uge. Influenzaen startede torsdag i sidste uge, da jeg kom hjem klokken 09.15!

Klokken 16 i dag skal jeg til fernisering og en lille koncert på Hjerting Badehotel. Færøsk det hele. Det glæder jeg mig lidt til. Ellers er det hjem. Benene op. Tænd for håndbold og X-Factor, hvis jeg kan holde mig vågen “så længe”?

Politisk og censormæssigt bliver januar en komprimeret måned med en del opgaver.

Det mest spændende bliver, når min lyst til at skrive dukker op igen?

Der her skrevne må være en ny start?

God weekend derude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *