Trapholt ….en diamant i Kolding!

Kære læser!

Så er jeg nået frem til lørdag uden at have skrevet i min dagbog siden mandag. Hvorfor? Det sker bare alt for meget lige nu. Positive ting? Ja! Har ikke nærmet mig skrivehjørnet, fordi så meget rev mig væk.

Med udsigt til en meget kold og frysende weekend lige en situationsberetning fra huset på Sprogøvejen.

Museumsbesøget på Trapholt i Kolding var en stor oplevelse, som du bør se, før udstillingen med de kongelige billeder flytter tilbage, hvor billederne hører hjemme.

Har lige købt adgang til Skagensmalerier II i Ribe. At se på malerier svarer for mig til at læse en bog med masser af sider. Det bliver jeg aldrig træt af.

En kronik er lige skrevet sammen med en kammerat. Den vil måske vække lidt opsigt/interesse/modstand/begejstring. Den skulle gerne dukke op i Jydske Vestkysten en af dagene?

Håndbold? Har set alt ..også Tysklands “genopstandelse” som håndboldmagtfaktor på landsholdsområdet. Super!

Danmark vinder over Spanien i morgen. Tag det bare roligt. Nu er det vores tur til at blive kaldt verdensmestre!

Turen ud i naturen er med dobbeltbeklædning fra top til tå!

Måske ses vi i den skarpe vind fra vest!

Trapholts facade mod nord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *