Kære læser!
En lørdag i fotograferingens navn. Jeg skal på fotokursus – 1. del – på Fovrfeldskolen lige ved siden af, hvor jeg bor. Heldig? Tja! Kun anden gang jeg “rammes” af et kursus hos “naboen” siden 1972. Skolen er normalt mere eller mindre lukket land for os, der holder øje med skolens ve og vel “after dark”.
Glæder mig til at vise dig mine fotos på den (snart!) nye hjemmeside, der er under opbygning.
Når fotograferingen er klaret, så gælder det en gåtur med fruen. Så er der fodbold og spisning kombineret med lørdag-aften-hygge.
Måske ser du mig gå rundt i nabolaget med kamera?
Husk nu madpakken Ole! Madpakken? Ja! Du skal have madpakke med lige som de 43 år hver dag i folkeskolen! Har du glemt denne hyggestund med udpakningen og de normalt manglende knive og gafler kombineret med manglende salt og peber?
Det bliver en deja vu-oplevelse ud over den normale på en lørdag! Jo! Jeg har termokanden med med kaffe!