Regnvejr hele natten ned på det nye tag. Jeg skal vænne mig til lyden stadigvæk!
“Få styr på dit rod!” Den bogtitel har forfulgt mig gennem længere tid. Nu er jeg ved at få delvist styr på noget af rodet. Mit nostalgigen er så stort, at jeg burde have en tilbygning til alt mig gemmemateriale! Hvem jeg gemmer til, ved jeg ikke! Esbjerg Idrætsarkiv får under alle omstændigheder et halvt vognlæs engang. Faktisk unikt materiale, jeg ligger inde med.
Eftermiddagen omfatter starten på mit tyskkursus på Syddansk Universitet. Jeg glæder mig meget. På lørdag kommer anden del af mit fotokursus, hvor jeg skal lære at lægge lyd til billeder og videoer. Det glæder jeg mig også meget til.
Byrådsmødet på Esbjerg Rådhus i aftes blev en milepæl på flere områder. Uenigheden mellem partierne blev trukket klart op især på Karstensmindesags-området, hvor ældrepolitikken blev eksponeret på det skarpeste. Skal/vil jeg blive gammel i Esbjerg Kommune? Lidt tid til at tænke over dette endnu, men…?
Tænk, hvad denne kommune bruger af penge på..? Tænk lige selv!
Middagskaffen venter..