Kære læser!
Min tante på snart 92 er faldet og har brækket foden og knæet. Lå et par dage hjemme, indtil systemet fandt ud af at indlægge hende. Hun var for “rask” til at indlægge, lød beskeden fra vagtlægen. Egen læge bad om en indlæggelse fra starten, men ak – nej!
Var det det, vi ville med vort sociale system, tænker jeg, når jeg står ved sygesengen? Vi sparer på den ældre generation, der tager skuffelse og frustration med sig i graven over, at Danmark åbnede døren for en integration, hvor alle får topbehandling fra første dag på de ældres bekostning.
Det går mere og mere op for mig, at noget er gået rivende galt i samfundet de sidste 30 år. De generationer, der byggede Danmark op, sender vi i graven med kyniske besparelser på alle fronter.
Hvor er der grund til, at nogen tager skeen i den anden hånd, hvis de kan finde den!
Patienterne, der ligger på gangene på hospitalerne, vil sikkert give mig ret sammen med deres pårørende.
Tænk, hvad Danmark betaler til bandekriminaliteten for de unge, hvis osv…? Jeg er dybt skuffet over mit land og den behandling, der gives til de svage, der “bare” er svage, fordi de er blevet gamle og enlige!
Skal/vi jeg flytte til et andet land, hvor der er retfærdighed og respekt over for den ældre generation, der ydede til samfundet?
Jeg er bange for, at det her også bliver min egen skæbne, hvis jeg ikke selv gør noget nu!
Tænk bare, hvad de, der intet yder/har ydet, får serveret!
