Snowøvej 39. Så er sneen her!

Kære læser!
Danmark i semifinalen i EM-håndbold. Vi fulgte kampen mod Sverige på TV Syd-mødet i aftes i Kolding på Den Gyldne Hane på diverse I-Pads under bordene.
Nåede naturligvis også at følge Polen mod Tyskland, der var en ren gyser. Multi-tasking er efterhånden blevet en sportsgren også for personer på min alder. Vi lærer det stille og uroligt!
Huset “dagen derpå” giver flere udfordringer, som det hedder på konsulentdansk. Andre vil nok kalde det problemer?
Taget er beskidt som en engelsk fodboldbane i januar efter en lørdagskamp. Det må kunne afleveres lidt bedre!
Pludselig gik husets vaskemaskine i stykker. Ville ikke lukke vandet ud! “Georg Georgløs” må igen træde til med sin værktøjskasse. Det lykkedes at åbne maskinen med list uden en dåseåbner!
Resten af dagen er forberedelse (fortsat) af foredrag til mandag i Odense.
Vi mødes nok ikke ved Ho Bugt eller i nabolaget i dag. Blæsten holder mig inde.
Kylling? Det kan du selv være!
Fingrene varmes langsomt om kaffekruset.

Sidste nyt! Så falder sneen over Sprogøvej – Snowøvej? Den første sne lægger sig tungt. Frem med sneskovlen Ole!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *