“Og stormen suser og gør halløj…!”

34-DSCN6059Kære læser!

“Og stormen suser og gør halløj..!” Den GØR det lige nu her i Esbjerg tæt ved kysten i Sædding. “De 4 Mænd” får håret tørret godt igennem efter den megen regn og sne!

Morgenturen blev kun på 13 kilometer, men kalorieforbrændingen var i orden ifl. måleren. Sved var der nok af.

Eftermiddagen går med en tur til Vojens til Sydenergi-repræsentantskabsmøde med efterfølgende spisning. Det glæder jeg mig til.

Spændende, om den meget entreprenante direktør stadig har sit batteri ladet fuldt op. Han er et fund for Sydenergi! Har sikkert lagt hjerne til den sidste halvdel af firmanavnet!

Esbjerg møder Brøndby i pokalturneringens semifinale i aften på Blue Water Arena. Stormen/vinden kommer sikkert til at spille en rolle.

Hvem er mon mest vant til blæst? Svar: Esbjerg på banen. Brøndby uden for banen.;-)

Maden i aften kommet sikkert fra “Høkeren i Fole”. Den skulle du/I prøve!

Vi ses måske i Vojens?

Mojn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *