Allersidste dag for Ådalskolen i Esbjerg som en selvstændig skole…seks år efter denne gårdvagt!
Kære læser af min blog!
Sikke en sommerdag. Sidste skoledag på min gamle arbejdsplads. Lærerkollegiet deles nu, så en gruppe overføres til naboskolen ved siden af, hvor jeg bor.
Skolen der – er hårdt ramt af indeklimaproblemer, så…? Hvad sker der?
For at få det hele lidt på afstand kørte vi til stranden i regnvejret. Blåvand først. Dernæst Vejers. Begge destinationer var i dyb trauma grundet regnen, der bare bliver ved. Alligevel handlede vi lidt ind, så de næringsdrivende fik noget, der minder om smil på læberne.
Foran ligger jo sommerferien med alle dens glæder og oplevelser. Hvad mere kan jeg/vi ønske mig/os?
Foreløbig er jeg gået i bombeskjul (militært udtryk fra den kolde krig) med et par bøger, der længe har råbt på min opmærksomhed.
Udsigten til et DGI-Landsstævne 2013 her i byen, hvor himlen bare åbner sig med over befolkningen, er ildevarslende.
Forhåbentlig forbarmer “ledelsen” højere oppe sig over de stakkels vestjyder, der har forberedt Esbjerg på at vise Danmark, at her er det godt at leve og dø!
Haven ligner et akvarium. Jeg må lege dykker og bevæge mig rundt i matriklen for at bese skaderne, før græsslåmaskinen sættes i arbejde.
Måske skal jeg til at investere i en undervandsgræsslåmaskine?
Nå! Nu ikke så megen klynk. Jeg er vant denne behandling af vejrliget. Så – Come on!
Nye kartofler igen til aftensmad! Hvor heldig kan jeg være?
