“Das-Nyt” og brændeovne på herretoiletter? En trend?

Vinterens spøgelse på vej væk?
Hvordan vækker man opsigt?

Censorfunktionen til idrætslærereksamen på VIA UC i Silkeborg gik stille og roligt. Det mest “ophidsende” var det nødvendige besøg på herretoilettet før hjemkørsel her i eftermiddag. På væggen, hvor det nødvendige udføres, var der opsat “Das-Nyt” med alle de sidste nyheder fra Elevforening og Velfærdsudvalg/Arrangementsudvalg osv.

Under den retvendte position var jeg i stand til at læse alt om fritidslivets muligheder som studerende på VIA UC Silkeborg.  Har kun oplevet noget lignende engang før under besøg på de tyske motorvejstoiletter, hvor jeg mod betaling kunne læse alt om brændeovne, medens jeg forrettede.

Billetten kunne så genbruges ved køb af kaffe bagefter, så cirklen kunne fortsætte sin gang med, at kunden løber frem og tilbage, medens en stakkels WC-observatør læsende i et ugemagasin i et hjørne så på alt det renderi på “hans” arbejdsplads. Gad vide, om kvinderne har noget lignende på deres toiletter? Mon der også er brændeovnereklamer hos kvinderne på de tyske motorveje? Jeg er lidt nysgerrig, men sig det ikke til nogen!

Ellers er Silkeborg altid et besøg værd. Er det Danmarks smukkeste by?

Nabobyen Skanderborg har “Danmarks smukkeste fest”!

Aftenens bold:

SønderjyskE og Slagelse – hedder noget med FC?, men det er der så mange andre, der gør også – ender uafgjort.

Kender Ove Pedersens koncept efter hans mange år her i Esbjerg. 3 point hjemme. 1point på udebane ellers vanker det!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *