Stemningen på de skoler, der fra i går fik dødskysset, enten i form af nedlæggelse eller nedskæring, må være rædselsfuld. Går man uden for skolerne, så står lokalbefolkningen i en apatisk tilstand over, at den folkelige kamp for deres lokalområde blev tabt på gulvet.
Her bør der hurtigst muligt ydes kommunal krisehjælp, hvis ikke de ramte områder skal smuldre hen i frustration, og det der er værre. For en stund – for altid? – er noget af dynamikken og lysten til frivillighed forsvundet i nærområderne. “Hvorfor bor vi egentlig her?”
Hvor er Esbjerg Kommunes plan for, hvad der skal ske i de ramte områder? Hvornår meldes den ud, så optimisme og virkelyst igen kan opstå i hovederne på de lokale?
Esbjerg er først med mange spændende initiativer. Her kunne kommunen vise Danmark, hvordan skolenedlæggelser og beskæringer kan skabe nyt liv og glæde på sigt!
Kom nu med en plan!
“Kom så Esbjerg! Hvem kæmper du for? BORGERNE!”
Ole
