Kæmp for alt, hvad du har kært! Også for et indkøbscenter!

sæddingerhverv091210

Kampen for at bevare Sædding Centret  i Esbjerg kører forhåbentlig snart ind i en afgørende fase. Den ene forretning er flyttet ud efter den anden. Centerejerne: Coop – Ejvind Dam-Jensen og Esbjerg Kommune forventes at komme med et udspil. Før eller siden må det jo komme.

Sædding-borgerne har (via lokalrådet) fra 28. april – 15. maj en underskriftsindsamling i gang for at sætte skub i en proces, der gerne skulle få centret genoplivet med udsigt til en ny fremtid som et attraktivt indkøbssted for de 11000 borgere i området mellem Hjerting og Esbjerg City. Faktisk byens næststørste bydel/forstad.

Som frivillig-ulønnet lokalrådsformand på femte år må dette betragtes som min hidtil største lokale opgave i nærmiljøet!

Man starter ikke “bare” en underskriftsindsamling – vel? Det skal en gruelig masse overvejelser til, før der kan ske noget!

Nu kører det!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *