Sønderjysk badmintonsafari på en mandag..

 

Der blev  naturligvis snakket Denmark Open i Odense!
Der blev naturligvis snakket Denmark VM 2014 i Ballerup!

I aftes var jeg til møde i bestyrelsen for Badminton Sønderjylland i Kværshallen ved Gråsten. Dejligt at mødes med reelle ildsjæle, der arbejder frivilligt og gratis for badmintonsagen syd for Kongeåen.

Hele den kommende sæson fra 1. 9. 2014 til 1. 5. 2015 blev tilrettelagt med træningssamlinger og turneringer mv. Aktivitetsniveauet er højt efter min mening de lange rejser taget i betragtning.

Samarbejdet mellem Badminton Danmark og DGI tager mere og mere form, så interessecirklerne efterhånden dækker hinanden uden bedøvende diskurser om “folkelighed og elite”.

I det danske samfund er mange per tradition IMOD “elite”, hvis de ikke selv er i nærheden af at være dette af forskellige årsager. Hvis man selv befinder sig i et “elitefelt”, så får piben en helt anden lyd.

Det mest ekstreme er, hvis ens eget barn eller ens børnebørn bliver “elitespillere”, så er DET det eneste rigtige, og der kan ikke tilføres midler nok til eliten på bekostning af den bredde, som man så glødende forsvarede, FØR man skiftede standpunkt!

På samme tid som dette skrives, så kører forældre i masse vis deres “curlingbørn” til Roskilde Festival. God fornøjelse der!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *