Børne-og Ungdomskultur i Esbjerg og Guggenheim i Bilbao…

Nemt at få en dag til at gå i det museum

Kære Læser ude i Cyberspace!

Så er det igen en slags arbejdsdag for den “gamle” overlærer. Huset skal gøres rent igen, igen! Lyset afslører mere og mere støv? Måske skulle jeg begynde at lave lobby for at hyre en au pair m/k? Nå! Det bliver sikkert ved tanken, så længe jeg selv kan stå op og styre støvsugeren i alle retninger – ikke kun fremad!

I eftermiddag er der igen møde i Esbjerg Kommunes Fokusgruppe for “Børn-og Unge Kultur” i de næste 3 – 4 år. En spændende gruppe at sidde i. Hvad mon vi finder frem til i dag?

Manchester United bør/skal vinde over Bilbao i den europæiske turnering i dag. Manu tabte på hjemmebanen, så det bliver svært. Bilbao er faktisk også ét af “mine” hold efter mit studiebesøg i Baskerlandet i Spanien. Stadion ligger midt i byen tæt på det verdensberømte Guggenheim Museum.

Glæder mig til en dejlig “fredagsmiddag” i aften. Vi har flyttet den til i aften, fordi hver fredag ikke behøver at være fredag . Er du forvirret, så gå en forårstur og lyt til fuglene. De har også lidt “pip”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *