Skamlingsbanken – 60 år senere til fods.

IMG_0910

Skamlingsbanken – Som barn følte jeg, at jeg deltog i et maratonløb, når jeg skulle gå derop for at få en is. Nu 60 år senere er skoene næsten ikke blevet varme af stigningen på 113 meter over havets (Lillebælts) overflade.

Min far var død, så min mor tjente til dagen og vejen ved at bestyre en iskiosk ved Binderup Strand. Bistandshjælp – Børnepenge – Socialhjælp – anden hjælp? Glem det. Der var intet. Take it – eller sult ihjel! Dagens Danmark i 50´erne!

Min  sommerbarndomsgade var blandt andet turen fra Binderup Strand op og ned til/fra Skamlingsbanken.

Skamlingsbanken: Bakke sydøst for Kolding. Siden 1840erne anvendt til afholdelse af store folkemøder. 1863 blev på toppen rejst en 16 meter høj granitstøtte til minde om danskhedens forkæmpere i Sønderjylland. Ødelagt af prøjserne i 1864. Genrejst 1866. Toppen, Højskamling er fredet. (Citat:Gads lille Leksikon 1999-Bogklubben 12 Bøger)

Mors iskiosk:

IMG_0905

Her på hjørnet stod jeg altid og hjalp min mor med at sælge is fra kiosken. Nu ligger der et flot sommerhus på grunden.

Turen fra Skamlingsbanken – også en naturoplevelse/historisk oplevelse:

IMG_0890 Klokketårnet rejst til minde om 69 danske frihedskæmpere, der kom fra Syd-og Sønderjylland.

IMG_0893 Træerne i skoven, hvor vi kronede årets Majdronning hvert år i mine tre gymnasieår på Kolding Gymnasium (1961-1964) ved at hente de første udsprungne bøgegrene i samlet flok.

IMG_0891 De små søer på vejen, når du går gennem skoven.

IMG_0897 Skovkanten på vejen ned mod stranden.

IMG_0902 Stranden, hvor jeg sejlede i kajak og badede hver dag.

Godt, jeg havde nogle “gamle billeder” liggende i hovedet. Alt er forandret gennem bebyggelse og omlægninger. 60 år? Ja! Det er egentlig lang tid siden.

Følte, det var i går!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *