Udsigten fra bryggersvinduet klokken 04.57 i morges.
Jeg mindedes femten års morgensang i skole, på gymnasium og på Kolding Seminarium. “Morgenstund har guld i mund”.
Den salme har jeg sunget virkelig mange gange i de femten år.
Hvor ofte, jeg har sunget den som lærer, husker jeg ikke. Morgensamling og morgensang forsvandt jo med i integrationen, hvor ikke kristne – ikke måtte udsættes for kristne sange for slet ikke at tale om en morgenbøn!
Pyt med den danske kulturarv, når der kom en såkaldt berigelse udefra. 😳
Heldigvis har Bertel Haarder taget denne opgave på sig med sin Kullturkanon!
……….
Morgenstund har guld i mund
Mel.: Christian Barnekow 1856
Thomas Laub 1916
1 Morgenstund
har guld i mund;
for natten Gud vi love;
han lærte os, i Jesu navn,
som barnet i sin moders favn
vi alle sødt kan sove.
2 Morgenstund
har guld i mund;
vi til vort arbejd ile,
som fuglen glad i skov og vang
udflyver med sin morgensang,
genfødt ved nattehvile.
3 Morgenstund
har guld i mund,
og guld betyder glæde,
og glædelig er hver en dag,
som leves til Guds velbehag,
om end vi måtte græde.
4 Gå da frit
enhver til sit
og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde.
5 Sol opstår,
og sol nedgår,
når den har gjort sin gerning;
Gud give os at skinne så,
som himmellys, skønt af de små!
Da randt for os guldterning.
N.F.S. Grundtvig 1853.