I mange år har vi/jeg glædet os/mig over Pippi. Hun var en frontløber på alle måder.
Ofte har jeg som lærer tænkt på, om en dreng pludselig skulle springe ud som en mandlig “Pippi”, der viser samme ambitioner og frygtløshed over for livets udfordringer plus spontane selvudvalgte udfordringer.
Jeg nåede at møde ganske få, men de var der!
Hvad kan det mon skyldes?
85% kvinder som lærere og pædagoger i hele børne- og ungdomssektoren?
Måske? Alligevel ligger nøglen nok ikke der?
Er det forældrenes “indpakning” og ofte overbeskyttelse?
Har du svaret?
