Jeg var inviteret med til spisning og revy i teltet i aftes i Odense.
Alle sponsorer, medarbejdere lønnede og frivillige plus særligt inviterede gæster.
Fejende flot på alle måder. Lækker mad og sprudlende revy med Kirsten Siggaard som eneste prof plus fem fremragende amatørskuespillere. Lidt “Esbjerg” var der i to tekster, som Leif Fabricius havde skrevet til Kirsten S. Dem husker jeg naturligvis ekstra meget! Vil du også nå at se revyen, så er sidste chance på lørdag aften.
Fjordagerslagteren slog til med lækker mad!
Chefen for administrationen, der afholder HCA-Marathon mv., Torben Simonsen fortæller om aftenens indhold.
Du får snart Kirsten Siggaard at se i “Vild med dans” på TV2. I revyen i aftes var hun super klar til at synge. Hvad med dansen? Det bliver spændende!
De fynske landmænd kan det med pigerne!
Farvelsang til Borgmester Anker Bøje. Slutscenen.