Kære læser!
Stod op klokken 05.00. Igen dejligt at mærke roen og stilheden, før håndværkerne dukkede op klokken 07.00.
Igen røg HFI-relæet, da de skulle starte. Fugten havde sat sig i maskineriet, som i de sidste tre andre mandage. Nu kan vi slå relæet til i mørke!
Dagen gik videre med bacheloreksaminer. Det var en fonøjelse at møde en række meget dygtige og velformulerende pædagoger, der blev lykønsket af familie og venner, da de kom ud fra eksamen med deres karakterer.
Håndværkerne kæmper sig igennem den sidste fase i tagbyggeriet. Tirsdag kl. 12 har de meldt som sluttidspunkt for det hele. Lad os se, om det holder.
Flot bliver det under alle omstændigheder.
Dagen har været garneret med kaffe hele tiden, så jeg fortsætter..