Kære Læser!
Mødet i Nordea vedrørende Nordeaprisen 2012 var meget spændende. Aldrig har jeg set så mange kvalificerede personer i form af indstillinger fra læsere af Ugeavisen og Budstikken her i Esbjerg.
Dagen bruges ellers til opsamling af opgaver og kommentarer fra tirsdagens besøg i Skærbæk og Aabenraa. Der var ikke så lidt at arbejde videre med!
I aften mødes jeg med en gruppe af tidligere DIF Ribe Amt-bestyrelsesmedlemmer. Glæder mig til gensynet efter snart 6 år med et par af dem.
Vi har nok at tale om. Faktisk som at møde gamle skolekammerater, soldaterkammerater og naboer.
Regnen vælter ned over Esbjerg hele dagen. Jo! Det blæser naturligvis også. Hvad ellers i Esbjerg?
Så er der eftermiddagskaffe!