Hvad taler “De Fire Mænd” om på bænken ved Ho Bugt?

Beretning for Sædding-Fovrfeld Lokalråd 2011-2012                            

Arbejdet i lokalrådet har været præget af dynamik og kreativitet i bestræbelsen på fortsat at gøre området til et af de mest attraktive i kommunen. Skolestruktur, boligpriser og placeringer af indkøbsmuligheder viser dette.

Lokalrådenes arbejde i Esbjerg Kommune er stadig i en proces, hvor ideer, ønsker og klager fra borgerne dukker op med mellemrum. Hvis der har været/ eller er en høring om et tiltag, så stiger antallet af henvendelser naturligvis både for og imod høringsobjektet.

Trafikstrukturen er fortsat en meget stor udfordring for Sædding-Fovrfeld, fordi vejnettet slet ikke er gearet til presset. Med tilfredshed ser vi vejnettets udbygning i den østlige del af Esbjerg i kombinationen med motorvejen ned til havnen. Modsat må vi fortsat konstatere, at der er kaotiske tilstande på vejnettet i vores område især morgen og eftermiddag/aften. Et eksempel herpå er trafikken på Parkvej, hvor bygningen af Rema1000 har forværret trafiksituationen på samme tid, som den har øget indkøbsmuligheden for borgerne i området

Skolestrukturen ændres også i vores område, idet Ådalskolen og Fouvrfeldtskolen tildeles nye roller som områdets folkeskoler. I denne forbindelse det vigtigt med vedligeholdelse af busforbindelser og stisystemer. Lokalrådet er indgået i Fouvrfeldtskolens procesarbejde: ”Fourfeldt – En aktiv bydel”. Det forventer vi os meget af, fordi så mange positive interessenter er involveret omkring et fælles projekt. Vi følger og medvirker fortsat i ”Sund i Sædding-projektet”, der kører bl. a. med Ådalskolen som en vigtig partner.

Vej&Park-situationen er vi meget fokuseret på, fordi der konstant er udfordringer. På det årlige møde fremlagde lokalrådet ønsker og tiltag om: Rema1000-krydset, De ”sorte” pletter: Norddalsvej/Sædding Ringvej og Nordre Fovrfeldvej/Sædding Ringvej, cykelstier med glatte brosten (endnu!), Sildesøen og Brillesøen og vedligeholdelsen af disse samt beplantningen omkring søerne, der ofte skæmmes af smidt affald. Parkeringsforholdene i de smalle gader og udrykningskøretøjers fremkommelighed, ”Sæddings Grønne Ring”, Kælkebakkerne nord for Ådalskolen, Sædding Strand og Sædding Centret. Den vigtigste demokratiske sluse til Esbjerg Kommune er mødet med Økonomiudvalget den 14. maj kl. 16.

Her vil lokalrådet fremføre de væsentligste indsatsområder og ønsker.

Tak for bestyrelsen for arbejdet. Tak til Sædding Centret for mødelokale til rådets møder.

Sædding den 29. marts 2012                                        Ole Jacobsen, formand Sædding-Fovrfeld Lokalråd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *