Kære læser!
Mors Dag? Har det ikke lige været?
Nå! Ér det i dag, så må det fejres. Vi kører til Restaurant Rødhætte i Marbæk ved Hjerting. Far tager pungen med.
Har lige læst søndagsaviserne. Hvis ikke vejret deprimerer med storm og regn, så gør overskrifterne det. Hvorfor holder vi stadig de aviser? Kan vi ikke undvære dem? Nettet dækker det hele gratis, hvis jeg kan finde rundt på det!
Senere i dag afgøres det, hvem der kan kalde sig engelsk mester i fodbold. Det bliver en klub fra Manchester – City eller United? Måske er det Citys tur, hvis der skal være lidt retfærdighed og lokal fair play? Jeg får sikkert en masse United-fans på nakken med denne sætning, men det må jeg tage med.
Dortmund holdt legestue med Bayern München i aftes i Berlin i den tyske pokalfinale – 5-2!
Er spændt på næste lørdags Champions League -finale i München, hvor Chelsea kommer på besøg.
Nå! Rødhætte! Pas på! Ulven kommer!