Kære Læser!
Sidste skoledag for de ældste elever. En skam, vejret ikke er bedre. Det positive er måske, at vandpjaskeriet minimeres en smule, når det er så koldt?
I “Gryden” her i Esbjerg har Esbjerg Kommune lejet sig ind i det store “80´er Rocktelt”, der skal bruges i weekenden til rockfestivalen. God idé, når 1500 elever skal huses!
Herefter følger læseferien, der måske ikke bruges så meget til at læse? Er tiden løbet fra den “ferie”? Er det bare mig og andre, der er blevet for gamle til at acceptere den slags “feriedage”? Måske?
Lige nu kan jeg høre de glade stemmer fra naboskolens boldbane, hvor lærerne spiller mod eleverne i “årets kamp”. Så lad dem dog!
I disse dage står jeg på to ben i bogstavelig forstand: Det ene følger Folketinget næsten 24 timer. Det andet er censorbenet kombineret med glæden over al den idræt, der venter i den næste tid, når jeg er færdig ved eksamensbordene om eftermiddagen. Ret sent næsten hver dag-faktisk!
Det hele krydres med kaffe og forhåbentlig noget motion, når der skal siddes så meget!