Kære læser!
Rystende så mange unge mellem 15 og 25 år, der er på bistandshjælp i Esbjerg!
Er det den sociale arv, der slår igennem, eller er det bare “tiden”?
Under alle omstændigheder er der noget, vi gør rivende forkert på vejen frem til den tunge gang (for de fleste!)til rådhuset og sagsbehandleren!
Stiller vi for små krav undervejs gennem skolesystemet? Måske?
Er der for få konsekvenser undervejs i form af: “Du skal gå klassen om!” Eller: “Dine forældre må nu betale din støtteundervisning ud af børnepengene, fordi du ikke lader til at tage denne alvorlig nok?”
Jeg ved ikke, hvad det rigtige er, men jeg har da lov til at gisne om årsager.
Tænker tilbage på dengang, jeg i 1965 stod på gaden uden forældre – uden bistandshjælp – uden arbejde – men ikke uden håb og en lillesøster at kæmpe for! Hvad gjorde jeg? Ja! Det er en lang historie, der måske kommer i bogform som en E-bog i løbet af de næste to år?
Ved godt, at du/man/jeg ikke kan lave regler ud fra egen erfaring, men..!
Have a nice day!
Kaffen venter!
