Se Tjæreborg og gø? Nej! Ikke i det vejr!

Endelig en stol, jeg kan stole på!

Kære læser!

Lørdag i august.

Endelig en stille dag uden aftalte opgaver. Et lille hyggebesøg i Tjæreborg henhører ikke under opgaver, men fornøjelser.

Livet siddende på terrassen med uendelig tid til eftertanke og det modsatte er fantastisk jo ældre, jeg bliver. Min iPad er min tro væbner og kontakt til det omkringliggende samfund kombineret med kaffemaskinens stille simrer under brygningen, medens min kone spiller klaver im Hintergrund.

Husets gamle parasol tager endnu en sommer med. Ingen huller, der skal “plomberes eller rodbehandles”. Tænk en opfindelse mod både sol og regn. Godt gået for millioner af år siden, da hulemanden vovede sig frem fra klippehulen med kone og børn draget af sollyset!

Og så starter den engelske liga i eftermiddag for fulde gardiner i HD TV. Jamen! Hvad kan jeg ønske mig mere nu, hvor OL-abstinenserne er ved at have lagt sig?

Så er vi klar til en “Tjæreborg-rejse all inclusive”, hvor jeg kører begge veje!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *