Kære læser!
Dagens politiske melding kommer fra Mike Legarth (Konservative), der vil udligne priserne i den tysk – danske grænsehandel, så priserne bliver “tyske” på den danske side af grænsen. 10 000 arbejdspladser vil dette give i Danmark, hvis..? Forførende tanke, når der ikke vil/kan røres ved momsen!
Første dag i denne uge 39 har inviteret efteråret på besøg med regn og rusk. Hvad med lidt “indian summer?”
Ellers står den på oprydning og planlægning af de næste dage. I aften skal jeg skrive en anmeldelse af TV Syds 19.30 – udsendelse, som skal diskuteres senere på ugen. Inden jeg kommer så langt, skal jeg kæmpe for en kokkehue med aftensmaden (mørbrad i pande med løg stegt som vildt!). Lyder eksotisk, men er bare en mandagsret i forklædning.
Esbjerg FB henter overraskende 3 points i Ålborg i aften i Superligaen i fodbold. Nu skal det være. Ålborg har spillet flot i lang tid. I aften regner og blæser det for meget! Det er “vestjysk vejr”, når det er bedst/værst! Bedøm selv!