Kære læser!
Vintertid?
Føler fra morgenstunden, at jeg befinder mig i en tidslomme, hvor jeg skal omstille mig til en ny virkelighed. Det blev allerede halvmørkt ved 16.30-tiden!
Dagen har været præget af gåtursmotion langs stranden. Solen har sendt varme stråler ned over Ho Bugt.
Den politiske dagsorden kører mest i læserbrevene, hvor den gamle brevskrivergarde stadig holder den gående.
I dag gjorde det indtryk på mig, at en dansker nyligt bosat i Canada ikke ønsker at flytte tilbage, fordi..?? Mon han kommer på andre tanker, hvis han skal indlægges på et canadisk hospital senere i livet?
“Forbrydelsen” venter forude, medens “Esbjerg” skammer sig over de 77 af 100 undersøgte sager om svigt over for børn i socialsager!
Nej! Der skal skam ikke fyres nogen — endnu! Det kører naturligvis videre med samme besætning af embedsmænd! Tænk, hvis det var i en forretning, et firma, en professionel idrætsklub??
Kom nu Esbjerg! Det gælder både på Blue Water Arena og på Rådhuset!