Tre timer i Fredericia på Living Plus Messen viste mig i dag meget af det, som jeg uden at vide det ..har “hårdt” brug for? Det meste kunne/kan jeg spare på bortset fra de luksusvarer, som jeg allerede benytter mig af. Det behøvede jeg ikke køre til Fredericia for at se på…! Toppen var en stand fra slagterfimaet “Kaj Madsen” her i Esbjerg. Det følte jeg “var at gå over åen for at hente bøf!”
Min iPad giver stadig en masse glæder og enkelte udfordringer. I dag havde jeg ved en fejl trykket på VoiceOver. Det bevirkede, at computerkvindestemmen troede, at “den/hun” skulle læse alt op for mig, selv om lyden var slået fra. Det forvirrede mig meget. Godt, der er personale hos Eplehuset (Michael!), der ved noget om, hvad han sælger!
Glæder mig til en aften med benene oppe, TV´et på fodbold, iPaden ved siden af – og weekenden i horisonten.
I aften indvier Esbjerg den nye stadionhal. Endnu et nyt byggeri i den produktive kommune at være stolt af!
Vi ses nok lørdag i gågaden, hvis du vover dig ud i regnen?