Kære læser!
Så skal der igen bruges en masse tid på politiske trakasserier og voksenmobning, når statsministerens skattesag i dag fortsætter med forhør på forhør.
Tænk, hvad det koster for os skatteborgere, at en statsminister tænker skattestrategisk sammen med sin mand kombineret med billeasing i Flensborg og eget barn på privatskole osv. osv. Det hele er et sammensurium af? Vælg selv din betegnelse!
I aften kommer der “tilfældigvis” en forsøg-på-charmeoffensiv-udsendelse om samme statsminister på TV2 kl. 20.00. Et tilfældigt sammenfald? Godt spin? Vælg igen selv!
Dagen startede på den bedste måde hos en ørelæge, der satte sin sygeplejerske til at rense mit højre øre for TO vokspropper, der lignede ravklumper! Første gang, jeg prøver dette! Super at have hørelsen tilbage i stereo.
Det hele tog 120 sekunder, så var jeg ude igen. Her har jeg gået/sovet i fem – 5 – døgn med nedsat hørelse og småsimrende hovedpine! Skøn følelse at høre centrallåsen åbne bildøren på parkeringspladsen igen! Små glæder? Ja! Jeg er ved at blive nøjsom med alderen, tror jeg!
Formiddagskaffe! Stor kop! Tak!
Hvad jeg skal lave i eftermiddag/aften, kan du se på min Facebook-side, hvis du kan finde mig?