Friday on my Mind

Fantastisk hal i Vojens.

 

SE Arena kan tage over 5000 tilskuere i Vojens.

Ishockey – verdens hurtigste spil!

Kære læser!

Det er blevet sådan, at jeg nogle dage ganske enkelt ikke når at skrive min dagbog her på nettet, fordi jeg har for travlt!? Kan det passe?

Torsdag skete der bare så mange ting, at jeg var træt, da jeg nåede frem til computeren. En ny vane med morgenfitness også torsdag morgen klokken 08.00 var/er måske hovedårsagen? Får se næste torsdag?

Lokalrådsmødet i aftes var et af de bedste i lang tid. Årsag? Forberedelsen var i orden. Det vigtigste i et bestyrelsesmøde er, at “der bliver arbejdet mellem møderne!” Den gode vane er vi nu inde i, synes jeg.

I dag starter opstillingen af Julebyen i Sædding Centret. Det er det klareste tegn her i området på, at “noget” nærmer sig.
Centerbestyrelsen har heldigvis ikke et flertal af anden etnisk observans, der ønsker at slette en dansk juletradition med glade nisser, glade julegrise, rensdyr og nissebagerier, der signalerer julens komme for børn og barnlige sjæle (mig?).

I dag kommer børnebørnene på besøg. Glæder mig/os meget til at se, hvordan de reagerer på en gemt nissefamilie foran huset plus lidt lyssætning i baghaven, så fuglene kan se foderbrættet i mørket!

I morgen skal jeg til DR i Ørestaden. Glæder mig, som om det allerede “var” jul!

Kaffe? Så pyt da!

Venlig hilsen
Ole Jacobsen
Esbjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *