Mandag i Brøndby til Udviklingsseminar i DIF og tirsdag til generalforsamling og efterfølgende frokost i Esbjerg Lærerforenings Veteraner kræver sin mand.
Troede ellers, at jeg skulle ligge underdrejet i længere tid, da jeg faldt mandag morgen uden for huset på den is, som jeg selv “havde fjernet” og bestrøget med salt. Skulderen fik en regulær “ishockeytackling ind mod banden” i faldet mod asfalten. Jeg slap med skrækken og har en masse ømhed i hoften og skulderen. Den forsvinder forhåbentlig i løbet af nogle dage.
De dagsaktuelle nyheder er spækket med nedslående beretninger som altid. Børn fra jødiske familier bliver forfulgt i nogle københavnske skoler! Bare et eksempel!
Jeg trækker mig tilbage til den varme stue med en god bog resten af tirsdagen.
Kom nu februar, så vi kan få forår efterhånden!