Kære læser!
Søndagen i vintersol og vinterkulde. Dejligt, at januar lever op til sit rygte som vinter – ikke bare “grå – kold – efterår”!
Tre aviser kræver næsten tre kander kaffe. Gad vide, hvordan maven vil reagere på det? Eksamensopgaverne er nu læst for anden gang. Som altid! Anden gang – bliver det meste bedre, fordi øjet og hjernen har “været der før”! Genkendelsens glæde/overraskelse/øv/flot?
Nu glæder jeg mig til resten af denne søndag med gåtur, lækker aftensmad og håndbold DK-Tunesien. Bare tuneserne ikke får så megen snor som i træningskampen for få dage siden! Så kan det blive vanskeligt!
Bilen er netop blevet tjekket på værkstedet i Grindsted, hvor jeg føler, at FIAT´en er på hjemmebane blandt proffer. Den kommende uge skal den bestå sin vinterprøve med mere…?
Var det 16 milliarder Danmark bruger på bistand til U-landene/integrationen per år? Var det et mindre beløb? Man skal høre meget før ørerne falder af! Forhåbentlig hørte jeg forkert!
Fuglene venter på mig ved foderbrættet. Jeg må derud nu!
Kaffe? Nej tak! Helst te – jordbærte!