De 4 isbjerge? Kan vi smelte dem?

Føler mig som den fjerde mand på en tirsdag!
Føler mig som den fjerde mand på en forårsmandag!

Kære læser!
Per Stig Møller “smeltede” de ” 4 isbjerge”, der udfordrer os alle nu og i de kommende år. Fuldt hus i Hovedbibliotekets (Esbjerg) foredragssal i aftes. Veloplagt, vidende og veltalende, som vi kender ham. Godt gået, Møller!
(“Magt og afmagt”, 1999). Denne bog var udgangspunktet for det meste af foredraget i en 2013-opdatering, så at sige. Udsolgt fra forlaget. Kan naturligvis lånes på biblioteket.
Da vi bagefter så Deadline på DR2 (22.30), var vi godt klædt på til at “forstå” problemerne i Spanien, Portugal og Italien.
I dag drejer mødeaktiviteten sig om TV Syds Støtteforenings generalforsamling på Hovborg Kro.
Den glæder jeg mig til at opleve, fordi der er en masse folkelig kritisk/frivillig kapital i den gruppe mennesker, der møder op her.
Var foråret måske en lille smule på vej i morges, da jeg cyklede den 15 kilometer? Fuglene sang lidt flottere end tidligere, så mon ikke?
Middagskaffe!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *