Kære læser!
En blæsende kulde fra Sibirien rammer igen blandet med solskin.
I dag gemmer jeg mig igen i Dostojevskijs “Idioten” – denne fantastiske mursten af en roman. Kaffe kombineret med linje for linje arbejder jeg mig videre igennem forholdene i det gamle Rusland.
Stemningen fra romanen sætter spor i hukommelsen/fantasien. Gad vide, hvad der sker i de kommende afsnit?
Havemøblerne står fortsat måbende på terrassen, som om de ville spørge om, hvorfor de allerede er stillet frem i kulden?
Plantekummer og krukker ligner stadig “ren vinter – overlevelse”.
Aftenens gyser – der kommer måske flere? – bliver kampen i Haderslev mellem SønderjyskE og Esbjerg FB i fodboldens Superliga. Hvem der vinder? Mon ikke…øh?
Lærerlockouten? Kører stadig. Utroligt!
Eftermiddagskaffen venter!