Kære læser!
Forrygende tid med masser af opgaver ude og inde. Familiebesøg og læsning af eksamensopgaver plus alt det “huslige” får tiden til at løbe hurtigere især, når solen skinner i ryggen på os!
De kommende dage bliver ikke mindre komprimerede, men det gælder sikkert også for dig. Græsslåmaskinen ( den hånddrevne!) venter på sin pension. En ny koster det samme som en slibning af den gamle?
Europæisk Fair Play møde forude i Istanbul. Det glæder jeg mig meget til, fordi det er gensynet med gamle venner fra hele Europa. Tænk, at Tyrkiets Olympiske Komite vil betale alt for min tilstedeværelse næsten i en uge! Hvad jeg skal lave der? Det vender jeg tilbage til.
Aftenens højdepunkt bliver sikkert relegationskampen mellem Kaiserslautern og Hoffenheim. Det gælder en plads i Bundesligaen fra august. Hoffenheim fører 3-1 efter første kamp.
Kaiserslautern vinder på Betzenberg – Fritz Walter Stadion. Mon det er nok til oprykning?