350 kalorier” og 17 kilometer tilbagelagde jeg på cykel i morges før badet. “Tour de Guldager”. Heldigvis ingen regn andet end lidt støvregn.
Dagen (1. juli) er starten på den helt store danske feriemåned. Jeg mærkede det straks, da jeg stak næsen uden for huset. Næsten ingen trafik. Næsten ingen børn på vejen.
Hold op, hvor skal der skrives en masse i dag. Masser af inspiration til diverse. Der skal også læses, så længe det regner lidt uden for. Så kalder haven ikke så meget.
Med forventning ser jeg frem til klokken 22.30, hvor den lokale avis, Jydske Vestkysten, for alvor træder ind i den fagre nye medieverden, hvor avisen hele tiden opdaterer sig selv på nettet i sin netavis. Journalisterne skriver direkte til netavisen, når tingene sker. Fotograferne det samme bortset fra, at de sender billeder 😉
Skidt med, at det oplevede jeg allerede for mange år siden i London med en engelsk avis. Nu sker det samme her!
Der kommer gæster i huset til Landsstævne 2013. Jeg må i gang med oprydningen her på kontoret!
Igen! Igen! Ingen tid til kaffe ..endnu?