Trænger til at sidde med udsigten fra Kommandørgården på Rømø til Skærbæk i horisonten!
En rigtig dejlig dag i kalenderen, hvor huset har fødselsdag og familien på samme tid desværre skal begrave vores Tante Rosa ved Treenighedskirken i Esbjerg. Den kirke var jeg sur på som barn, fordi Esbjerg Kommune “pludselig” nedlagde vores fodboldbane på grunden. Her spillede vi mange “landskampe”, når jeg var på ferie hos min fætter og kusine på Skovkanten.
Nu mange år senere har den dannet ramme om to begravelser og et bryllup for familien. Som tiden dog går. Godt, at præsten kunne sætte det hele i perspektiv under sin rolige og professionelle prædiken.
Hjemkommen fejrede vi fruens fødselsdag i al stilhed, medens aftensolen gik ned over Ho Bugt, medens vi gik den sædvanlige tur for at tælle De Fire Mænd (Mennesker ved havet), som de hedder i turistbrochurerne.
En dag, vi aldrig glemmer, fordi….