En sej kronprins, der klarer Copenhagen Ironman 2013. Respekt!
Vi fulgte Ironman-arrangementet i København fra morgenstunden. Familien bor lige op til stranden, hvor det hele startede. Spændende at følge de mange timers konkurrence, hvor Kronprins Frederik deltog og gennemførte som den første royale person nogensinde.
Nu ved jeg ikke, hvor mange kampe og krige Kronprinsens forgængere har klaret som aktive, men i nyere tid er dette usædvanligt og beundringsværdigt.
Skønt at være motiveret til havearbejde igen efter den lange tørkeperiode, hvor haven bare har ligget brak. Der er nok at tage fat på rundt om huset. Nu skulle haven være præsentabel en uges tid, så må jeg på den igen med hækkeklipning anden gang i denne sommer ;-).
Fodbolden på TV er ved at eskalere efterhånden. Samme kamp på flere kanaler?? TV-kanalerne/TV-udbyderne kæmper deres sideløbende kamp på samme tid med seerne som forbavsede tilskuere i sofaerne. Kommentatorerne og medkommentatorerne kæmper deres kamp for jobbet, idet vi sagesløse seere stopfodres med informationer, der hele tiden er “nice to know/need to know?” Mest “not to know!” – for mit vedkommende. Jeg slukker for lyden og nyder spillet uden “Kloge Ågerne”!
Mandag: Come on med en ny uge!