“Bare” en annonce til et valgmøde den 9. november kl. 11.15?
I dag skulle annoncen til Valgtorvet sendes af sted til diverse. Hvad satte det i gang af tanker i løbet af eftermiddagen?
Jeg ville gerne have været en lokalpolitisk interesseret flue på væggen i de forskellige partier, da de skulle tilmelde sig ” Valgtorvet” i Sædding Centret, som jeg omtalte i går.
Hvem skal deltage? – Materiale med? Hvor meget? Hvem tager vagten ved bordet? Bliver du hele perioden fra 11 til 13? Ved du, hvem der kommer fra de andre partier? Kommer HAN? Kommer HUN? Har vi overhovedet vælgere i Sædding-Fovrfeld-området? Hvad fik vi af stemmer ved de to sidste kommunevalg der? Hvad vil de opnå ved det i Sædding? Kommer der presse på, der tager billeder? Jeg skal skynde mig ind i byen klokken 12.20, så hvis det bliver forsinket så…!
Har vi forresten husket at melde tilbage, at vi kommer den dag i Sædding? What? Det har vi faktisk IKKE gjort endnu?
Har du sendt vores partilogo? Har de stillet en postkasse op til spørgsmål? God ide!
Osv…Osv..
Glæd dig til mødet med de kandidater, der har været alt dette og meget mere igennem, før de får ordet af Søren Vesterby på VALGTORVET den 9. november!