En bronzefigur, der får lov til at stå i fred?
I Varde glæder man sig over, at en bronzekalv ikke forsvandt til omsmeltning i sidste weekend. Den var for tung at bære over en længere strækning og fik lov til at blive stående “mutters alene” til hen på morgenstunden, hvor en morgenvandrer pludselig blev ædru ved at falde over en kalv af bronze? Weekendens positive historie midt i alle fortrædelighederne!
Tirsdag har været en udpræget arbejdsdag, hvor jeg har forberedt mig til foredrag/kursus på Hotel Scandic senere på ugen. Da det var gjort, så ventede der en stak eksamensopgaver til København i næste uge på anden gennemlæsning. Det hele lykkedes. Maden blev lavet, og fruen fik den nødvendige udendørs motion med “det nye knæ”.
Om DK vinder i aften mod Østrig (EM i håndbold i Herning)? Ja! De forvoksede Wienersängerknaben burde ikke kunne hente points, hvis danskerne undlader at stille sig op for at lytte til deres “sirenesang””!