Hvorfor ringer de?

DSCN6984

De ringer som regel midt i de brunede kartofler. Dog ikke Juleaften (endnu?).

Du kender det sikkert. Opringningerne fra avissælgere og forsikringssælgere! De tæppebomber faktisk min telefon især ved spisetid om aftenen. De har ganske rigtigt regnet ud, at der er “man hjemme”! Avisens skæbne hænger efterhånden i en tynd tråd, hvis der tænkes på papirudgaverne.

Prisen for en avis er ganske enkelt for høj. For eksempel – 35 kr. i løssalg – ligner ikke noget i et moderne informationssamfund!

Det må vel være journalistlønningerne, der er skruet for højt op via de elektroniske mediers ansættelse af medarbejdere. Så er de gode gamle skriverkarle, der står for lokalsiderne, stille og roligt fulgt efter i fagforeningens hellige navn?

En tysk eller engelsk avis får du billigt, hvis du køber i hjemlandene. Her i DK er der lagt en høj ekstraafgift på i det daglige løssalg af udenlandske aviser, så vi kan nære os i forretningerne ;-(!

Om få år ingen papiraviser i DK?

Håber det ikke!

Håber, at aviserne kommer til besindelse og sætter priserne ned til mindst den halve pris for den daglige papiravis.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *