Studenterjubilæum forude…50 år! Jo! Det er korrekt!

DSCN5095

Frokosten indtages her på Skamlingsbanken kl. 13!

Her blev Majdronningen hvert år fejret og båret i bøgestol hjem til Kolding igen?

——

1964 – årgangen fra Kolding Højere Almenskole – nu  to gymnasier: Kolding Gymnasium og Munkensdam Gymnasium – har 50 års studenterjubilæum onsdag den 18. juni.

Fra de 5 klasser kommer der cirka  60 deltagere ud af de 93, der fik huen det år – til onsdagens reception kl. 10.30

 Hvor mødes vi den 18. juni 2014 kl. 10.30?

 Senior- og  Socialforvaltningen

Nicolaiplads 6

6000 Kolding

Tlf. 79 79 79 79

Senior – og socialdirektør Lars Rasmussen er vært ved Kolding Kommunes reception for 50 års-jubilarerne. En flot gestus!

Stedet: ”Festsalen” (nu Senior-og Socialforvaltning!) med Anton Schrøders vægmalerier, der bliver et kært gensyn for jubilarerne, der hver morgen havde morgensang med rektor Moseholm på talerstolen og lektor Emmeluth på flyglet i denne sal.

Anton Schrøder: En Kolding-maler 1893-1965.  Anton Schrøder kunne man kalde Koldings maler par excellence. Han blev uddannet på Kunstakademiet, men vendte hjem til fødebyen og blev dér. Kun få gange begav han sig uden for de vante rammer, på studierejser til Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.

Hvis I googler 1964, så startede både Rolling Stones og Beatles i foråret 1964 med plader og koncerter!

Bygningen af ”Muren” i Berlin startede samme dag som klassernes første skoledag – den 13. august 1961 – tre år forinden.

Enkelte af studenterne fra de fem klasser var på hver deres måde med til at starte ”ungdomsoprøret” i  det danske samfund. Nogle mere end andre!

Det øvrige program:

Kl. 13 Skamlingsbanken – frokost

Kl. 16 Designskolen – ”Designbyen Kolding 2014”

Kl. 19 Admiralen – festspisning

 

Det bliver en fantastisk dag – ikke mindst fordi sidens gamle redaktør også bliver 69 på samme dato! 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *