Vintertidens start markerer, at nu må vi vænne os til en mørkere tid efter en af de vejrmæssigt flotteste sommerperioder i mange år.
Sædding-området venter spændt på, hvad Masterplanen for Sædding-Centret indeholder. Måske bliver den offentliggjort før jul? Forhåbentlig som en lokal julegave til alle med en opblomstring af centret med nye forretninger mv.
Biblioteket og apoteket får forhåbentlig sammen med kirken nye og spændende naboer i 2015!
Optimistisk har lokalrådet lov til at være. Vi har valgt at bo og leve her i et af Esbjerg Kommunes mest naturskønne områder, hvor indkøbsfaciliteter og fællesfaciliteter bør matche de 11 000 borgeres ønsker i hverdag og fest.
Med håbet om en fornyende og flot Masterplan som en tidlig julegave til alle i Sædding.