Fair-care i badminton er typisk dansk!
Fair play kendetegner danske badmintonspillere. Det hænder, at elitespillere
beskyldes for at være for “pæne” i deres opførsel og attituder på og uden
for banen, når pressen mangler noget at skrive om. Opdragelsen i klubberne
er præget af en fair play -kultur, som den professionelle spillerkultur ikke
har ændret noget nævneværdigt på.
Den internationale fair play komité (CIFP) afholdt for nylig (27. – 29.
april) i Budapest et seminar i kombination med en høring om fair play og det
nye begreb “fair care”, der er kommet med ind som en slags tvilling i
sporten. I Badminton Danmark synes vi sikkert, at fair care er en praksis,
vi altid har benyttet uden egentlig at sætte ord på. Vi gør det bare! På
DBF-instruktørkurserne i “gamle dage” kaldte vi det etik, når vi skulle
sætte navn på, hvordan vi behandlede hinanden, når der ikke lige “var en
bold i luften og et net mellem os”.
Udbredelsen af sportsudøvelse til det offentlige rum har for alvor sat “fair
care” på den internationale dagsorden i CIFP. Motionsløberen bør tage
hensyn til fx den lille dreng, der fodrer ænder ved søen. Løberen må ikke
skræmme ænderne væk, så drengen ender med at stå med brødkrummer i hånden.
Sportsarrangementer må ikke forstyrre den offentlige orden mere end højst
nødvendigt, så praktiserer man ikke “fair care” osv.
Fair care er med andre ord også hele miljødebatten i forbindelse med sport:
Cykler eller kører jeg i bil til træning? Hvor meget sæbe skyller jeg ud i
afløbet, når jeg tager bad efter kampen? Ryger jeg i bilen, når der er børn
med, som skal spille holdkamp? Serveres der pommes frites i cafeteriet, når
vi ved noget om kost og sundhed? Osv.
Fair care-debatten/adfærden er kun i sin indledende fase på det
internationale plan. Badminton Danmark vil i meget høj grad kunne påvirke
begge dele, fordi vi allerede er kommet meget langt på vejen fra ord til
handling – ja, vi lovgiver i Danmark efterhånden mere og mere på området via
Folketinget.
Ole Jacobsen – Medlem af CIFP via Badminton Danmark
