I dag starter OL i Rio. Det forekommer mig nødvendigt at rasle så højt med de olympiske ringe, at selv de mørkeste kræfter kan høre dem! Lad nu OL i Rio blive en fredelig kappestrid om medaljer, som det var tanker både i oldtiden og senere i den moderne olympiske tankegang kreeret af franske Pierre de Coubertin.
Optakten har været plettet af uhyggelige varslinger både om myggesværme, dopinglaboratorier, udelukkelser af atleter, indkvarteringsforhold, vandforurening i bugten ud for Rio, kriminalitet osv. Kort sagt! Næsten alt har bidraget til at nedtone forventningsglæden.
For idrætselskere og sportsfolk er det en slags ”Juleaften” hvert fjerde år, når Sommer-OL er på kalenderen. Kalenderlågerne er nu næsten alle blevet revet af. Lad showet begynde, så vi kan fortrænge de fodboldmæssige ørkenvandringer, vi blev præsenteret for ved EM i Frankrig!
Alligevel nager tvivlen i baghovedet, fordi denne sommer fortsat har givet frygtelige eksempler på de terrorkræfter, der ønsker at ødelægge håb, forventning og glæde for os vesteuropæere.
Jeg glemmer aldrig den 5. september 1972, dagen hvor OL i München blev ramt af terror. Jeg var ved tandlægen. Han havde taget sin transistorradio med på arbejde. Pludselig kom meldingen om de mange døde israelske sportsfolk. Tandlægen lagde boret. Jeg skyllede munden og gik stille ud af klinikken.
Regningen kom aldrig for den behandling. OL i Rio er i høj grad afgørende for fremtidige store sportsarrangementer på verdensplan. Lad os alle håbe og tro, at den olympiske fred får en chance – på trods
