Fagre nye idrætsverden.

Rotter smides ind på banen! Tidligere var det bananer og medfølgende abelyde! Hvad bliver det næste? Drone med lattergas ned over det tabende hold? Sportspaletten som helhed er i den grad på vej mod ren underholdning, drama og adgang til grænseoverskridende adfærd både blandt tilskuerne og blandt de aktive på sportsarenaen målt ud fra den kultur, vi som danske er født og opvokset i! – Hvad gør vi mod det, som nogle kalder ”udviklingen”! Jeg kalder det afviklingen!

Vi sætter politiet i arbejde. Vi ændrer på lovene i sportsgrenene. Vi sætter flere dommere på sportskampene. Vi sætter medhør på håndbolddommernes disciplinære udfordringer. Vi indfører videooverdommere. Vi indfører professionelle dommere. Vi opfinder nye advarselskort – nu også det blå i håndbold. Vi idømmer karantæner osv. Vi gør det, vi tror på hjælper os i drømmen om at komme bare i nærheden af de gode gamle dage i sporten, hvor flaget blafrede med sol og blå skyer sammen med Gunnar ”Nu” Hansens beroligende stemme i højttaleren. Nutidens unge har sikkert kun sporadisk hørt om: Gunnar ”Hvem”, siger du morfar?


Nu sendes alt på alle mulige billedkanaler: mobiltelefoner, tablets og computere. Selv lågen til køleskabet har nu en skærm, så du kan holde øje med kampen, medens du henter en øl! – Mit første private møde med ”udviklingen”? I min hukommelse skal jeg tilbage til VM i cykling på landevej ved Ballerup i 1956, hvor DR-produceren, Poul Leth Sørensen, lod et billede af en tissende cykelrytter komme med på skærmen i et kort glimt. Stor opstandelse – ikke mindst i de katolske lande. Kunne man tillade sig at vise den slags? Hvad havde/har det med cykelløb at gøre?
Året efter, Melodi Grand Prix, hvor to danskere kyssede alt for længe, så det ”kun” gav bronze. Konkurrence og underholdning smeltede mere og mere sammen.

Sådan fortsatte det til VM i fodbold 1966, hvor vi stadig kan hente videoen frem og diskutere, om bolden var over stregen? 1970, hvor den tyske dommer, Kurt Tschenscher, pludselig hev et gult kort op af brystlommen for at give mexicaneren, Gustavo Pena verdenshistoriens første ”gule kort”! I 1986 Diego Maradona med sin ”Guds hånd” mod England.

Minderne er mange især om det, øjet selv har set i et splitsekund. Det vi ikke så, var dopingspøgelset, der vandrede fra land til land. Nogle påstår, at det ”bosatte” sig i DDR? Doping har altid været vanskeligt at vise på en skærm. Den kamp kører hver dag, og der statueres jævnligt eksempler efterhånden som kontrollerne udvikles til at afsløre nye snydeformer. Matchfixing har sikkert altid fundet sted. Denne svindeldisciplin er dødbringende for al sport, hvis ikke en 24-7- kontrol konstant holder den i skak.

Fra den mere smilebåndskrævende kant har vi fået ”film-scenerne”, hvor aktive ”spiller ramt og overfaldet” med stuntlignende bevægelser. Tyskerne kalder det: ”Schwalben”= (flyvende) Svaler! Uge efter uge præsenteres vi for scener fra sportsarenaer, der henleder tankerne til både BBC´s: Halløj på Badehotellet og TV2´s: Badehotellet – på én gang!
Måske skal jeg til at interesse mig mere for e-sport, så jeg har noget at tale med børnebørnene om?
Ole Jacobsen
Exam. pæd. idræt
DIF amtsformand i en årrække.
1993 modtager af EU´s Emile Noël Fair Play-pris for sit arbejde med stiftelsen af
EFPM= Den europæiske fair play bevægelse i idræt.
Tidligere regionsrådsmedlem, konservative.
Sprogøvej 39,
6710 Esbjerg V

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *